Bliv set på de sociale medier
Betalt annoncering på Facebook & Instagram
Sociale medier og Meta – hvad betyder det egentlig?
Sociale medier er digitale platforme som Facebook og Instagram, hvor mennesker dagligt bruger tid på at scrolle, kommunikere, blive underholdt og finde inspiration.
Her kan virksomheder også være til stede ved at dele indhold, som fortæller hvem de er, hvad de tilbyder, og hvorfor man skal vælge dem. Meta er den platform, der ejer både Facebook og Instagram, og fungerer som et samlet annonceringssystem, hvor virksomheder kan styre deres markedsføring på tværs af begge kanaler fra ét sted.
Man skelner typisk mellem organiske opslag, som er det indhold man deler gratis for at opbygge relationer og synlighed over tid, og betalt annoncering, hvor man betaler for at få sit budskab vist til udvalgte målgrupper.
Fra synlighed til salg: hvad sociale medier kan gøre for din virksomhed
Sociale medier kan bruges til flere forskellige formål afhængigt af virksomhedens mål.
Hvis man ønsker at skabe trafik, kan man bruge opslag og annoncer til at lede brugere ind på sin hjemmeside, hvor de kan læse mere eller foretage et køb.
Hvis målet er branding, kan man arbejde med indhold, der styrker kendskabet til virksomheden, bygger tillid og gør brandet genkendeligt i målgruppens bevidsthed over tid. Og hvis målet er salg eller leads, kan man bruge målrettede annoncer, der præsenterer konkrete produkter, ydelser eller tilbud til personer, der med stor sandsynlighed er interesserede.
Det gør sociale medier til en unik kanal, fordi man både kan arbejde strategisk med langsigtet branding og samtidig skabe målbare resultater her og nu.
Ram de rigtige mennesker og find flere som dem
Brug dine data til at finde både eksisterende og nye kunder ved at udnytte dine kundelister og adfærdsdata kan du nå de rigtige mennesker og samtidig udvide din målgruppe med høj relevans og større sandsynlighed for konvertering
En af de største styrker ved Meta er muligheden for at arbejde meget præcist med målgrupper, både dem man allerede har, og dem man gerne vil have fat i.
Man kan starte med at målrette annoncer mod personer, der allerede har interageret med virksomheden, for eksempel besøgt hjemmesiden, set bestemte sider eller følger deres sociale medier. Disse personer er ofte “varme” leads, fordi de allerede kender virksomheden. Derudover kan man bruge sine eksisterende kundedata, såsom e-mailadresser, telefonnumre eller postnumre, til at genfinde kunder på sociale medier og vise dem relevante budskaber igen.
Endelig kan Meta bruge disse data til at finde nye mennesker, der minder om ens bedste eksisterende kunder. Altså personer med lignende adfærd og interesser, hvilket gør det muligt at udvide målgruppen effektivt og datadrevet, uden at gå på kompromis med relevans.